PR & Pressepraktikant hos VisitDenmark

Denna tjänst har tyvärr utgått.

Som PR & Pressepraktikant bliver du en del af et lille og dedikeret team, der dagligt ar-bejder med at markedsføre Danmark som rejsemål i USA.

Vi har ansvaret for markedsbearbejdning, branding og markedsføring af Danmark, samt kontakt til turismepartnere i Danmark og medier i hele USA. Vi brænder for at markedsføre Danmark - ligesom du gør, og i denne tid er der mere brug for det end nogensinde før.

Opgaver og ansvar:
Dine opgaver vil variere, men blandt andet bestå af at:

  • Deltage i planlægning og koordinering af presseture til Danmark
  • Assistere ved events og konferencer for både presse og travel trade (BtB)
  • Assistere med opfølgning og afrapportering af presseaktiviteter
  • Assistere amerikanske journalister med research, information og billedmateriale
  • Udvikle indhold til pressemeddelelser, nyhedsbreve og journalistiske histori-er/pitch til medier
  • Assistere ved udarbejdelse af markedsinformation
  • Hjælpe de ansvarlige indenfor henholdsvis marketing og travel trade med lig-nende opgaver, hvor det er relevant
  • Information til amerikanske turister samt øvrigt forefaldende dagligt kontorar-bejde
  • Forefaldende dagligt kontorarbejde (vi er et lille team, så vi løfter i flok

Dine erfaringer og kompetencer:
Du er ved at tage en videregående uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller lignende, og du er naturligvis interesseret i turisme. Du kan finde de gode historier og formulere dig både præcist og inspirerende, og du både taler og skriver engelsk flydende. Hvis du har praktisk erfaring med opsøgende pressearbejde, er det et stort plus. Du er åben overfor nye udfordringer og parat til at bo i New York i ½ år. Derudover for-venter vi, at du er initiativrig, og i stand til at arbejde selvstændigt.

Hvis du allerede har boet, arbejdet eller studeret i udlandet, tæller det på plussiden. Desuden er det vigtigt, at du har digital flair, og får et kick ud af at arbejde med turisme og nogle af verdens mest indflydelsesrige medier.

Du skal kunne trives i et hektisk miljø med flere sideløbende arbejdsopgaver, som du balancerer at få fulgt til dørs. Desuden vægter vi gode samarbejds- og kommunikationsevner højt.

Vi tilbyder:
Som vores nye praktikant får du mulighed for at blive udfordret og for at udvikle dine kompetencer i et internationalt tænkende miljø med en uformel og kollegial tone.

Praktikstillingen er ulønnet. VisitDenmark dækker flytransport t/r til New York samt månedligt rejsekort til subwayen. Du er selv ansvarlig for at finde bolig, men vi hjælper gerne med råd om bolig og legater.

Praktikperioden vil være fra 1. februar 2022 – 31. juli 2022.
Arbejdsstedet er på VisitDenmarks markedskontor i New York, hvor vi er fire medarbejdere. Samlet set får du omkring 80 dynamiske og engagerede kolleger i København og på vores markedskontorer, som alle er stolte af at markedsføre Danmark – og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Bemærk at vi udbyder praktikstillingen med forbehold for, hvordan Corona-situationen udvikler sig og dermed påvirker vores aktiviteter, derfor er ansættelsen også betinget af at praktikanten kan opholde sig fysisk på vores kontor i New York.

Ansøgning:
Vi har brug for dig allerede den 1. februar 2022 så send ansøgning og CV senest den 7. oktober via ”søg stillingen”. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning. Din motiverede ansøgning samt CV skal være på engelsk, vi forventer samtaler afholdt i uge 41.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katinka Friis, PR & Press Manager i USA, på katfri@visitdenmark.com