Nykredit

Multiple industries

2,339 followers

Java-udvikler til Ny Realkreditplatform-projektet at Nykredit

Sorry, this job has expired.

Brænder du for at arbejde med Java i et effektivt og kvalitetsbevidst scrumteam, der i fællesskab med flere agile udviklingsteams arbejder mod et fælles mål?

Dit kommende job
I Nykredit udvikler vi fremtidens realkreditløsning. Udviklingen sker i tæt samarbejde med Totalkredit og tre datacentraler, der tilsammen understøtter ca. 60 pengeinstitutters bankløsninger. Vi arbejder agilt i scrumteams og benytter SAFe til at koordinere på tværs af vores teams.
Du bliver en del af Team Lambda: et selvorganiserende distribueret udviklingsteam, som primært er bemandet i Aalborg, men også i Warszawa i Polen. Dit team er bemandet med dig og en række andre udviklere og derudover en scrummaster, en Product Owner, en arkitekt og en analytiker. Teamet er et af flere udviklingsteams, der udvikler REST-baserede services i Java til Totalkredits nye realkreditplatform.

Vi søger en udvikler, som

  • har solid erfaring med backend-Java og flere JEE-kompetencer
  • har en relevant teknisk uddannelse som fx softwareingeniør, datalog, datamatiker, cand.it eller lignende
  • har erfaring med JPA eller lignende
  • har erfaring med automatiseret test
  • tænker analytisk og formår at nedbryde problemstillinger til håndterbare størrelser
  • taler og skriver godt engelsk, da meget af vores kommunikation foregår på engelsk.

Det er et plus, hvis du har kendskab til REST services, modellering og design af databaser, Oracle-database, JAX-RS, JSON, OAuth, DB2, Maven eller Cucumber. Som person er du struktureret og resultatorienteret, og du kan lide at arbejde agilt i et scrumteam, hvor en fast del af vores sprints består af review, retrospective, sprint planning og daily standups.

Vi tilbyder dig

  • et uformelt agilt team med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden og konstant forsøger at forbedre os
  • arbejde på et stort udviklingsprojekt med syv teams og samarbejde på tværs af landegrænser
  • opgaver, som primært består af nyudvikling samt vedligeholdelse af det nyudviklede
  • store muligheder for personlig udvikling
  • et uformelt arbejdsmiljø med højt humør.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Michael Weber-Hansen, 44 55 51 35 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.

Vi inviterer løbende til samtale.
Ansøgningsfrist: 29. oktober 2020

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.